Søllested
Midt på Lolland i rolige og naturskønne omgivelser ligger Søllested med 1.345 indbyggere. I Søllested finder du alle de fornødninger, der skal til for at få en god hverdag. Byen har flere supermarkeder, skole, børnehave og SFO, for ikke at tale om et aktivt foreningsliv med et velbesøgt bio og kulturhus.
Se filmen om Søllested herover, som er lavet af byens borgerforening.
Skole og børnepasning
Byens børn går på Søllested Skole, som er en del af Søllested Landsbyordning med børnhave og SFO. Skolen har klasser op til 6. og gode udeområder med klatrestativ, boldbaner og store grønne områder. Der er også et indendørs torv, hvor der er interaktivt gulv (Wizefloor), som er et lege- og læringsværktøj til eleverne.
Børnehaven ligger i naturskønne omgivelser med en stor legeplads kaldet Trylleparken.
Fritid
I Søllested finder du et rigt foreningsliv, hvor der blandt andet dyrkes forskellige sportsgrene som gymnastik og badminton i Højreby Hallen.
Der er også et stadion, hvor den lokale fodboldklub Søllested IF træner og spiller kampe.
Derudover er der mange arrangementer som motionsløb, børneaktivitetsdage, fastelavnsfester m.m. Disse planlægges af Søllested Borgerforum, som er en aktiv borgerforening, der skaber socialt fællesskab og sammenhold i byen ved at lave arrangementer og aktiviteter.
Byen har deres egen biograf og kulturhus, Søllested Bio og Kulturhus, hvor du kan se premierefilm, opera og ballet.
Der er skønne grønne områder og dejlige vandrestier i og omkring byen. Blandt andet den populære Søllested Skov, som byder på et varierende stisystem, der gør en vandretur meget afvekslende.
Transport
Med Søllesteds placering midt på Lolland er der hverken langt til Maribo eller Nakskov. Med Lollandsbanen kan du tage toget og være i Nakskov på blot 7 minutter og i Maribo på 13 minutter.
Bolig
Gode boligområder i naturskønne og landlige omgivelser og flotte villaer er kendetegnende for Søllested.
Mere info
Genvej til
Gå på opdagelse i Lollands mange byer og landsbyer.